Kikkertundersøgelser
Er efterhånden en gammel og vældig afprøvet undersøgelse. Således startede amerikanerne i 1961 de første undersøgelse af knæled i staten Utah i U.S.A. Man kunne nu ved denne undersøgelse - ved selvsyn - få overblik over alle områder i et led, uden at dette medførte større indgreb. Tidligere måtte man på mistanke om skader i forskellige led foretage større indgreb, hvilket vil sige man måtte lave større snit for at åbne leddene for at kunne kigge disse efter indvendigt. Det, man således fandt ud af i USA, var en undersøgelse, hvor man kombinerede fiberoptik samt glasoptik i et enkelt rør, således at man kunne få overblik over leddene. Det drejer sig således om et ganske enkelt indgreb med kun begrænsede gener. Primært møder man således til en konsultation, hvor man selv beskriver de gener og skader man eventuelt har været udsat for i knæet, der bliver forespurgt om, hvorvidt der er taget røntgenbilleder af knæet.
Derefter foretages en undersøgelse af knæet, hvor man først og fremmest undersøger om, hvorvidt der er muskelskrumpning på låret, øget omkreds af knæet, løshed af knæet, (at skinnebenet kan forskydes forfra/bagfra i forhold til lårbenet), eller man kan få skinnebenet til at vinkle enten indad eller udad i forhold til lårbenet. Disse undersøgelser er meget betegnende for, om hvorvidt der er skader på ledbåndene i knæet.
Ledbåndene i knæet er meget væsentlige. Der findes således 4 væsentlige ledbånd omkring knæleddet. Det drejer sig om et ledbånd på indersiden og ydersiden af knæet. Disse går fra lårbenet til skinnebenet og sørger for, at skinnebenet ikke vrider udad i forhold til lårbenet, eller indad i forhold til lårbenet. Udover det findes der det, man kalder korsbåndene. Det drejer sig om 2 ledbånd midt inde i knæet. Disse går skråt fra skinnebenet til lårbenet og hindrer, at lårbenet og skinnebenet kan forskydes frem og tilbage i forhold til hinanden, samtidig med, at de hindrer en rotation eller drejning af skinnebenet i forhold til lårbenet. Udover dette foretages undersøgelsen på den måde, at man undersøger om hvorvidt der er ømhed langs med ledlinierne på inder- eller ydersiden af knæleddet. Specielt på indersiden foretager man samtidig med, at man føler på ledlinien på indersiden af knæet, en drejning af skinnebenet i forhold til lårbenet, hvorved man kan, i visse tilfælde, mærke et lille klik inde i knæet som er meget beskrivende for en eventuel meniskskade.
Udover dette undersøges smerter i knæhasen svarende til hase-muskulaturernes tilhæftning til skinnebenet, hvilket kan være meget af afgørende betydning for, hvorvidt det drejer sig om irritation af hasesenerne, hvilket ikke så sjældent ses, specielt hos folk der foretager langdistanceløb. På basis af disse undersøgelser og vurderinger hvilket specielt også gælder undersøgelse af smerter ved tryk på knæskallen, kan man overveje en såkaldt kikkertundersøgelse.
Smerter ved tryk på knæskallen med samtidig fornemmelse af skurren er som regel typisk for en tilstand som hedder chondromalaci (sygdom i brusken på indersiden af knæskallen). Denne tilstand er meget almindelig og har ikke nogen betydning for, at den er generende og langvarig. Denne tilstand kræver ikke at man foretager kikkertundersøgelse, idet denne undersøgelse ikke vil have nogen konsekvens for behandling af tilstanden.
Kikkertundersøgelse foretages på denne måde: Man bliver opskrevet til undersøgelsen ved første konsultation. Man får her information om, at man skal møde fastende, d.v.s. hverken spist, røget eller drukket i 4 timer før man møder til undersøgelsen. Man møder en halv time før undersøgelsen skal foretages. Her får man udleveret 2 smertestillende tabletter (2 Panodil á 500 mg samt 1 afslappende piller, (1 Diazepam á 5 mg). Disse tabletter vil som regel medføre at man bliver lidt træt.
Ikke så få falder i søvn. Man kan også fornemme en vis svimmelhed. De afslappende piller svarer til ca. 5 genstande. Man afventer derefter ca. en halv time før indgrebet indledes. Man bør efterlade frakker samt større tasker samt sko uden for operationsstuen af hensyn til sterilitet, men værdigenstande skal medbringes på operationsstuen og lægges på et bord ved siden af operationslejet. På operationsstuen vil jeg derfor anmode om, at benklæder og samt strømper på den side der skal undersøges, lægges på et bord. Derefter vil jeg bede patienten lægge sig på lejet.
Benet, som skal undersøges, vil derefter blive hængt op i en strop i forbindelse med, at man steriliserer benet for at undgå infektion. Det drejer sig om en afvaskning af benet med et farvet præparat der kaldes klorhexidin med et farvestof der hedder Curcumin. Farvestoffet i dette materiale forsvinder af sig selv i løbet af 3-4 dage. Kommer det på tøjet, kan det fjernes med sprit. Ellers forsvinder det ved udsættelse for sollys i et par døgn.
Indgrebet foretages derefter på den måde, at man foretager lokalbedøvelse i knæet. Der gives lokalbedøvelse på ydersiden af knæet, hvor selve kikkerten skal indsættes. Der gives i alt 20 ml. lokalbedøvelse af meget kraftig type. Indgivelse af disse ca. 17 ml. lokalbedøvelse i knæet kan medføre en del ubehag i form af trykken i knæet, men dette er relativt hurtigt overstået. Herefter er knæet bedøvet indvendigt. Senerne i knæhasen og på forsiden af knæet er ikke bedøvet, hvorfor man forventer normal bevægelighed af knæet under operationen. Man vil under hele indgrebet stadigvæk kunne mærke trykændringer, men skulle ikke mærke smerter. Der foretages derefter steril afdækning af knæområdet.
Der laves et lille snit på ca. 1 - 1,5 cm over ledlinien på ydersiden af knæet. Herefter indføres et rør på 4,7 mm i diameter ind i knæet. Dette skal som regel - og ofte - ske uden nogen smerte, men måske med lettere ubehag. Herefter kan man på skærmen til højre for lejet, selv se med hvad der foregår inde i knæet og få forklaring på de skader der måtte være der. Under indgrebet ledes der saltvand ind i knæet for derved at kunne give oversigt over forholdene inde i knæet. Alt i alt ledes der ca. 250 ml. saltvand ind i knæet. Dette kan medføre ubehag i form af tryk i knæet. Hvis dette er for voldsomt, skal man blot sige til, hvorefter undersøgeren vil formindske trykket i knæet.
Under hele undersøgelsen vil undersøgeren forklare alle strukturer inde i knæet. Ved eventuelle fejl vil man også forklare, hvad det drejer sig om, konsekvenserne af det, mulighed for behandlinger og mulighed for, om man eventuelt kan affinde sig med det. I langt den overvejende del af tilfældene af skader på meniskerne eller andre strukturer i knæet, vil man ikke kunne foretaget noget ved en undersøgelse eller behandling i lokalbedøvelse. Det drejer sig således om en undersøgelse, hvor man klarlægger problemer, eventuelt fejl inde i knæet. Den nyeste udvikling indenfor behandling af knæledsskader gør, at man i mange tilfælde kan udbedre f.eks. meniskskader ved specielle operationstyper, som ikke kan foretages i lokalbedøvelse.
Tidligere ved meniskskader eller andre skader i knæleddet, foretog man fjernelse af hele menisken, men det har vist sig at medføre eventuel slidgigtforandring i knæet. Derfor mener jeg man principielt - undtaget ved ganske store knusningsskader af meniskerne fortil i knæet, at operationer for meniskskader bør refereres til afdelinger som er erfarne i behandling af eventuel syning af meniskskader, således som sportsfolk på højere plan bliver tilbud. Små skader på meniskerne som blev beskrevet under operationen, hvilket vil sige små rifter i menisken, som synes at være små, behøver man ikke at behandle, idet de i praksis ikke har nogen betydning og specielt ikke giver nogen gener.
Undersøgelsen afsluttes med at man fjerner al væsken fra knæet. Der lægges 2 små plastre hen over såret, som sørger for at holde sårkanterne sammen. Der lægges derefter en forbinding omkring knæleddet. Forbindingen og de to små stykker plaster skal blive på knæet urørt i 5 dage. Bad foregår eventuelt med en stor sort sæk med to elastikker øverst, for at undgå, at forbindingen bliver våd. Efter undersøgelsen er man normalt gående, men lidt stiv i knæet, dels pga. forbindingen, men også pga. selve undersøgelsen. Bedøvelseseffekten forsvinder i løbet af 4-6 timer. De fleste vil ikke bemærke nogen gener efter bedøvelsen er forsvundet. Nogle bemærker lidt trykkende hævelse og smertefulde oplevelser fra knæet, men disse er forbigående og som regel forbundet med, at man pga. undersøgelsen får øget væskeansamling i knæet. Man fraråder i allerhøjeste grad, at man ikke anvender knæet eller ligger med knæet højt. Man bør bruge knæet så meget som muligt for derved at få den overskydende væske væk fra knæet.
Samme dag som indgrebet, nemlig 4-6 timer efter, kan man som sagt forvente lettere til middelsvære smerter i knæet. Disse kan klares med 2 Kodimagnyl eller lignende 2-4 timer imellem.
Når de 5 dage er gået, fjerner man selv forbindingen og de to små plastre over såret. Der lægges derefter ganske almindeligt plaster på såret i endnu 5 dage. Dette må gerne fjernes i forbindelse med bad.
Hvis man i forbindelse med indgrebet finder væsentlige skader i knæet som man mener skal refereres til et sygehus, vil henvisning blive sendt af klinikken til sygehuset. Man vil derefter få indkaldelse fra sygehuset til en forundersøgelse og derefter aftale om eventuelt indgreb. Indgrebene kan også foretages i privat regi, men da det foregår i fuld bedøvelse, er der intet tilskud fra det offentlige til dette. Er man medlem af Sygesikringen Danmark gruppe 1 eller 2, yder de et betragteligt tilskud.
|
|
